Udtalelser

Jeg var så heldig at komme i kontakt med Charlotte på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke længere kunne “bunde”.
Charlottes visdom, faglige viden og professionel omsorg, reddede mig – fik mig på ret kurs igen.

Ingenting kommer af sig selv, det kræver en indsats, og Charlotte var suveræn til at spotte lige præcis det, jeg havde brug for, for at blive en bedre version af mig selv samtidig med at få fokus på mine egne visioner og drømme og sætte mål for at opnå dem.

Jeg kan på det stærkeste anbefale Charlotte som coach og mentor.
Et hårdt men fantastisk forløb og oplevelse.

Tak Charlotte

De bedste hilsner
Lesley


Jeg kan virkelig anbefale et coaching forløb hos Charlotte. Jeg har fået så mange gode redskaber, som jeg har lært at bruge i min hverdag – både til at reducere og forebygge stress. Hos Charlotte er der en behagelig og professionel atmosfære. Hun møder én i øjenhøjde, og man føler sig rigtig godt tilpas i hendes selskab.

Forløbet er struktureret og indeholder små øvelser fra gang til gang, hvilket giver én en stærk fornemmelse af at “være på vej”.

Line.


Som vestjyde har jeg været vant til at se mit liv og verden som et sort – hvidt billede, jeg havde svært ved har se, hvordan en stress coach kunne hjælp mig med at komme videre.
Charlotte har i gennem stress coach forløbet, hjulpet mig med at se livet, både personligt og arbejdsmæssigt, i flere perspektiver.
Charlotte har under forløbet udvist empati og sympati, hun har været lyttende og nysgerrige på hvordan jeg så verden omkring mig.
Hun har (Med en skeptiker som jeg var) fået mig til at føle mig tryg med hendes ærlige og hjælpsomme måde at være på. Hun har en naturlig anerkendende tilgang og hun arbejder struktureret og målbevidst så jeg hele tiden har vidst hvilken vej jeg skulle.

Jeg kan kun varmt anbefale Charlotte.

Pia


Kære Charlotte

Jeg har lige brug for at fortælle dig, hvor meget din stresscoaching har betydet for mig. Din evne til at “høre” det usagte og give mig de helt rigtige redskaber på min rejse til at blive en bedre version af mig selv. En bedre kæreste, mor, veninde og kollega! Jeg troede aldrig jeg skulle komme ud af min stress, havde prøvet så mange ting, lyttet til masser af råd, men intet gjorde den helt store forskel. Lige ind til du kom ind i billedet og 7 samtaler senere, kan jeg endelig nyde min familie og går glad på arbejdet. Jeg kan på det varmeste anbefale dig. Din tilgang og nærvær har været fantastisk. Den bedste beslutning jeg har taget i meget lang tid!

Hilsener fra Annette


Jeg har lært Charlotte at kende som en engageret og fokuseret coach der koncentrerer sig 210 % om mit tema: Stress. En ting der virkelig kunne stresse mig, var mit barns stress og deraf følgende udfordringer ved “putning”. Ved at jeg ikke fik min søvn, havde jeg ikke overskud i hverdagen, til at være den person jeg gerne ville være.
Jeg har fået konkrete værktøjer til at håndtere mit barns stress når han skulle sove. Ved at bruge de konkrete værktøjer tog “putningen” fra at tage en time til halvanden til nu at vare et kvarter. Mit barns stress – og min egen stress – er håndteret og jeg er taknemmelig for at jeg lærte Charlotte at kende. Mine varmeste anbefalinger til hende.

Ingrid


“Jeg har afsluttet et stressforløb hos Charlotte, primært pga. arbejdsrelateret stress.

Charlotte har med sin anerkendende, lyttende, empatiske, nærværende og struktureret tilgang, hjulpet mig til at skabe et trygt rum med overskud og plads til forandring og udvikling. Hun har givet mig redskaber til at træffe beslutninger og styrken til at holde fast i dem.
Jeg kan nu sove om natten og slippe mine tanker og komme igennem min hverdag uden at mærke uro i kroppen og kaos i mit hoved.”
Jeg giver Charlotte mine varmeste anbefalinger.

Marlene


Som underviser er Charlotte meget velforberedt og vidende om sit undervisningsfelt. Hun udstråler glæde og kompetencer og formår at inddrage alle medarbejderne ved at være lyttende og invitere til dialog – med og mellem medarbejderne.
Det har været en rigtig god og lærerig oplevelse, som har givet næring til konstruktiv dialog om stressforebyggelse her på kontoret.

Lisbeth Egede Andersson

Alliance Advokater Hørsholm


Da Charlotte mødte gruppen havde de det ikke for godt. Da jeg i dag spurgte ind til hvordan det gik med trivslen på en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste, svarede alle 9 eller 10. Det er simpelthen meget flot og noget jeg sjældent oplever.

Da jeg i dag evaluerede med dem om, hvad de synes de havde fået ud af forløbet, var der følgende kommentarer:

Er meget mere tilfreds, kommer ikke mere på arb. med ondt i maven
Vi har fundet nye måder at kommunikerer på, som bare virker
Vi har fundet på nye måder at løse problemer på
Vi er meget mere åbne og taler med hinanden og ikke om hinanden
Nu er jeg rigtig glad for at komme på arbejde om morgenen
Det har været så godt med supervisionen og undervisning, at få forskellige menneskers ideer og forskellig perspektiv
Med supervision kommer vi meget mere i dybden
Alle er nu åbne, der er meget generthed der er væk
Vi er meget mere åbne nu og det gør at vi gør vores arbejde bedre

Udover ovenstående, er det også min opfattelse, at gruppens refleksion niveau er steget væsentligt og de har en særlig evne til at engagerer sig i deres opgaver.
Den gruppe har med Chalottes indsats og hjælp, formået at komme så flot videre som jeg sjældent ser.

Et forløb, med et Plejecenter i Nordsjælland.