Stressårsager

Vi mennesker kan blive stressede af ting, vi oplever og, hvor vi skal være klar til at reagere. Men vi kan også blive stressede alene på grund af vores egne tanker. I gennemsnit kommer halvdelen af den stress, vi oplever, fra ydre påvirkninger, og den anden halvdel alene på grund af vores tanker.

Stress kan komme, fordi vi udsættes for krav og forventninger i vores arbejde, i institutioner eller måske derhjemme, og når vi oplever, at det er svært at leve op til de krav. Uanset om de stilles af andre eller os selv.

Vi kan også få stress af at føle, at vi ikke har indflydelse på eller kontrol over en situation, eller hvis det er svært at forudsige, hvad der vil ske. Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, flytning, skilsmisse eller andre store ændringer i livet. Forventninger, ambitioner og perfektionisme kan også give stress, fordi vi får en følelse af, at det, vi gør, aldrig er godt nok.

Er du i tvivl om, hvor vidt det, du oplever, er stress, så ring til mig for en uforpligtende samtale.