Genoplad og forebyg stress med pauser.

I en ofte hektisk hverdag, er det vigtigt at tænke pauser ind. Sider du og tænker, at du ikke har tid til pauser, har du helt sikkert brug for en pause.

Det er en fordel at tale om pausekulturen på arbejdspladsen. Det skal være klart for alle, at det er i orden at holde pauser i løbet af dagen.

Pauser er opkvikkende, de øger kreativiteten, forebygger stress og giver arbejdsglæde.

Hjernen kan ikke holde til at være i gang hele tiden, derfor skal man huske sig selv, sine kollegaer og medarbejdere på at holde pauser.
Pauserne giver hjernen lov til restituere, sortere alle de indtryk den har fået, og bearbejde de ting, der endnu ikke er færdiggjort.

Pauserne er essentielle, hvis vi vil holde et helt arbejdsliv. Det er ikke nok kun at holde frokostpauser, der skal også være plads til de små pauser. Det er ikke afgørende, hvor længe du holder pause, men at pausen bruges på noget, der giver dig energi og overskud.

Sæt en formiddag- og eftermiddagspause i din kalender. Flyt dig fysisk fra din arbejdsplads. Du kan eventuelt gå en tur, eller tale med dine kollegaer. Det er vigtigt, at du gør noget, du kan lide, og som ikke er arbejdsrelateret.

For at genoplade hjernen, så husk også de små pauser. De er lige så vigtige, som de lange pauser. Kig ud af vinduet et øjeblik, eller luk øjnene og tag et par dybe vejrtrækninger. Du kan også rejse dig og strække kroppen. Giv dig selv tid til en kort pause, når du har afsluttet en opgave.

Når I ved, hvor vigtige pauserne er for at forebygge stress og fremme trivsel, med en relativ lille indsats, er det da bare om at komme i gang, og få skabt en hensigtsmæssig pausekultur.

Flere pauser, vil i sidste ende give resultater på bundlinjen, større medarbejder tilfredshed, lavere sygefravær og højere produktivitet.
Så alt i alt, er pauser en Win-Win situation.

Pause